Psykoterapeut, Cand.merc. (FIR)
Jeg tilbyder nærværende og omsorgsfuld terapi til dig, der har lyst til at lære dig selv bedre at kende. Til dig, der, er gået i stå, er trist, står i en krise, har brug for klarhed og overblik, er ensom eller har andre årsager til at øge din livskvalitet.
Årsagerne til at gå i terapi kan være mange. Der er ofte et ønske om forandring. Der er noget, der ikke virker - noget, som du gerne vil have er anderledes. Vi har alle handlemåder og reaktionsmønstre med i baggagen, som kan være mere eller mindre hensigtsmæssige. I takt med at du bliver opmærksom på dem, har du mulighed for at ændre dem. Det er ikke altid, at vi mennesker er lige gode til at mærke, hvad der er godt for os, og hvad der ikke er godt for os. Det kan vi udforske sammen. Klarhed og opmærksomhed åbner muligheden for at vælge og dermed være tro mod dig selv. Det kan være en kort proces eller en lang proces. Jeg vil med nærværende omsorg støtte dig på din vej hjem til dig selv. Forandringen sker, når du bliver den, du er.
Jeg går løbende i supervision og er terapeutisk teoretisk velfunderet. Du kan læse lidt mere om mig her på siderne, og jeg glæder mig til at hjælpe dig, så du kan hjælpe dig selv.
Mette Vagner Johannesen Skovbrynet 94 2800 Kongens Lyngby 23 23 19 23 mette@johannesens.dk